Præstø, Jungshoved & Bårse

Fællesskab, friluftsliv og finurlig finkultur

Hvis du elsker vandsport, masser af brostensidyl og fællesskab, så er det charmerende område omkring Præstø, Jungshoved og Bårse helt perfekt til dig og familien. 

Et lokalområde med særlige fællesskaber og et historisk bagtæppe, der indkapsler både kultur, natur og hverdagsliv – uden du skal gå på kompromis med praktik. 

Fornem hverdagslivet i Præstø, Jungshoved og Bårse her.

Historiske tidslommer og stærkt sammenhold

Præstø-området er noget af det tætteste, du kommer på idyl. Den gamle bydel og havnen oser af historisk stemning – og så hilser alle altid på hinanden. Det gør, at man nemt føler sig velkommen og som en del af byen. 

Også Jungshoved prioriterer sammenhold højt. Frivillige har etableret en folkepark med en bålhytte som mødested og ramme for aktiviteter. De lokale bruger også en nedlagt skole som samlingspunkt. Sammenholdet er ikke til at tage fejl af. Du får en lokal og bæredygtig smagsoplevelse i gårdbutikken Muldiverset i Stavreby, og har du brug for at komme til Præstø, kører den lokale delebus Frøen til og fra hver dag.

Præstø Havn set fra vandsiden

Præstø Havn – et særligt samlingspunkt

Den levende, rolige atmosfære på Præstø Havn er et kendetegn. Omgivet af gamle, fredede pakhuse ser du ud over den enestående fjord, og udsigten kan nydes fra restauranter og isbutikker – blandt andet Sydsjællands bedste ishus Iskutteren. Til særlige lejligheder er Michelin-restauranten Hotel Frederiksminde en unik oplevelse. 

Lokale benytter havnen til sejlads, SUP, kajak og vinterbadning, og Præstø Strand ved siden af er de unges mødested, hvor der tit spilles beachvolley. Og i Bådhallen kan du snuse til det traditionelle håndværk med bådebyggeri, den såkaldte Præstø-jolle.

5 hurtige om området

Brostensbelagte stræder i Præstø

Gennemsnitlig kvadratmeterpris

Villaer og rækkehuse: 11.000 kr./mfor Præstø.

Skilt til indkøb

Indkøbsmuligheder

Gode indkøbsmuligheder i Præstø med bl.a. blomsterbutik, børnetøjsforretning, optiker, vinhandel og flere fine dagligvarebutikker. Dertil en Dagli’ Brugsen i Bårse.

Delebussen Frøen

Offentlig transport

Busruter i hele området inkl. delebussen Frøen fra Jungshoved til Præstø.

Naturen som legeplads

I Faksinge Skov vest for Præstø finder du shelters, bålplads, en aktivitetsbane og mountainbikerute – perfekt til familiens hverdagseventyr.  

Ved Rone Klint finder du det perfekte spot til en kajak- eller snorkeltur. Området er børnevenligt og har lavt vand, og du kan spotte alverdens arter på havbunden.  

I Bøged Skov står storslåede rododendron-buske, som har en særlig betydning hos lokalbefolkningen – og du vil garanteret møde andre lokale på tur i skoven.

Bårsesøerne fra fugletårn

Unikke udsigter – hver dag

Lidt udenfor Bårse har Borgerforeningen skabt et fantastisk friluftsområde - et populært udflugtssted hos både lokale og besøgende.

Nyd udsigten over søerne fra det seks meter høje udsigtstårn, og tag familien med på tur – du finder både shelters, bålpladser og naturlegeplads i området. Som prikken over i’et kan du prøve kræfter med trækfærgen, som forbinder to bredder på søen.  

Der er både blå og grønne spejdere i lokalområdet, hvis du gerne vil nyde friluftslivet med andre.  

Foreningslivets kraftcenter

Hele området har et rigt foreningsliv. I Præstø er der fodbold, badminton, svømning og basket på menuen – og som et lille twist også en engageret forening i amerikanske biler og motorcykler. 

På Jungshoved er der også et væld af aktiviteter på paletten. Blomsterværksted, strikkecafé, yoga, madlavning, fritidsfiskeri og meget mere. Både Egnshuset og den gamle skole på Jungshoved er steder med (nabo)liv, og der er plads til alle – om du så har lyst til at deltage i fællesspisning, julemarked, foredrag eller noget helt fjerde.

Læs mere om kommunens kultur- og fritidsliv for børn og unge her.

Hent vores guide

Billede af guide: Fritidstilbud til børn og unge

Et kulturliv i centrum

Kulturen binder Præstø sammen – især i Kulturhuset Bernhard, der huser både en biograf, teater- og musikscene, foredrag, operaforestillinger og en café med skiftende udstillinger. Her mødes strikkeglade også hver anden uge til hygge over pindene.  

Skal der mere rytme til, sker det i Pakhus 8. Præstøs lokale spillested, hvor frivillige står for alt fra booking og bartjans til teknik. 

Kammermusik Festival på Oremandsgaard
Fire kvinder til gyldne dage i Præstø

Lokale markeder og arrangementer

Hvert år tiltrækker især to events i Præstø mange lokale og gæster langvejsfra. Fransk Forår er kendt og elsket af mange, som kommer igen år efter år for at blive inspireret af franske specialiteter og nyde musikalske oplevelser. 

Gyldne Dage i Præstø er stablet på benene af frivillige, som tager gæsterne tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Dagene hylder Præstø som knudepunkt for kunst og kultur med mad, håndværk og beklædning fra fortiden. Få en unik oplevelse – eller træk selv i en historisk dragt, og smelt ind i historien. 

Kontakt lokalområdets ambassadør

Vil du vide mere om området, kan du kontakte lokalområdets ambassadører. Du er også velkommen til at række ud til vores bosætningskonsulent Dorthe Lillelund Brinck.

Kontakt Bårse Borgerforening

Kontakt Jungshoved Lokalforum

Dorthe Brinck Lillelund
Dorthe Brinck Lillelund
Center for Kultur Fritid og Udvikling
doli@vordingborg.dk
Telefon: 21 63 54 59

Dyk ned i flere af vores områder og lokalsamfund

Dronning Alexandrines Bro

Stensved, Mern & Kalvehave

Unikke panoramaudsigter til vandet og stille villaveje. Stærke lokalsamfund og hyggelige samlingssteder.

Læs mere

Luftfoto af Vordingborg Festuge

Vordingborg, Nyråd & Ørslev

Vordingborg er vores kraftcenter. Kongebyen med det historiske Gåsetårn, masser af kulturelle tilbud og festlige og aktive samlingspunkter.

Læs mere

Luftfoto af Stege Lystbådehavn

Se flere områder & lokalsamfund

Her kan du gå på opdagelse i kommunens byer og områder og få en fornemmelse af, hvordan hverdagen kan se ud netop dér.

Læs mere